Studerende ved en ungdomsuddannelse Print


Coaching hjælper dig med at finde svar og motivation  

At begynde en uddannelse er forbundet med en masse valg: Hvilken retning ønsker du at gå i, hvilke fag skal du vælge, og hvad ønsker du, det skal føre til? Hvilke interesser har du, hvad egner du dig til og hvad er mest hensigtsmæssigt i forhold til dit liv på sigt? Valgene er åbne og mange, og coaching kan hjælpe dig med at blive afklaret omkring dine muligheder, dine ønsker og dine evner.  Når valget så er truffet gælder det om at få det bedste ud af det. Hvordan opnår du de bedste resultater, og hvilke forhindringer er der i forhold til at få gennemført din uddannelse på en måde, så du er glad og tilfreds med resultatet og undervejs? Hvordan håndterer du de faglige krav og de sociale sider af studielivet? Hvordan klarer du en travl hverdag med undervisning, fritidsinteresser og måske et fritidsjob? Typiske emner i forbindelse med studiecoaching er:     

  • Studievalg  
  • Motivation
  • Planlægning og struktur
  • Opgaveskrivning
  • Selvtillid og selvværd  
  • Eksamensangst
     

Hvordan foregår coaching  

En coach er din personlige træner og støtte. Under personlige samtaler, der typisk varer en time, vil coachen på baggrund af spørgsmål forsøge at finde ind til, hvad du ønsker, og hvordan du vil nå det, du ønsker.  Din coach vil ikke bestemme over dig, eller dømme dig, men hun vil skubbe lidt til dig og under tiden være irriterende, fordi hun ikke accepterer, at du ikke tager dig selv, dit liv eller dit studie seriøst. Det handler om, at du skal gøre det bedste for dig nu og i fremtiden – coachen vil give dig et spark bagi.  Forud for den første samtale vil du modtage nærmere information om, hvordan samtalerne skal forløbe, og imellem samtalerne vil der være små hjemmeopgaver, der hjælper dig med at gøre dine beslutninger til en del af din hverdag, så du kan gøre din studietid til den bedste tid i dit liv. Coaching Academics ønsker at hjælpe unge mennesker med at få det fulde udbytte af deres studier. Vi er gymnasielærere, der med nærværende, indsigtsfuld og pædagogisk kompetent coaching ønsker at støtte unge i deres personlige og faglige udvikling fra elev til student. 

 

 

Last Updated ( Monday, 19 January 2009 15:35 )
 
Coaching Academics - Chr. IX's Gade 6,3. - DK 1111 København K - +45 30 27 61 69 - Email