Arbejdsglæde og trivsel Print


Der stilles mangeartede krav til undervisere i dag. Det er ikke længere nok at være ekspert i sine fag.  Autoriteten er ikke længere i naturlig forlængelse af fagligheden, eleverne kræver kompetente undervisere, der udover at leve op til de faglige standarder mestrer at motivere, variere, underholde og vise omsorg. Herudover stilles der øgede krav fra undervisningssektoren om effektivitet, mobilitet, nytænkning, administration og fleksibilitet – ofte uden økonomisk og efteruddannelsesmæssig opbakning. Det kan koste i forhold arbejdsglæden og uden den opstår stress, frustration, mangel på selvværd og motivation. Coaching stiller ved hjælp af spørgsmål og dialog skarpt på, hvad den enkelte kan gøre for at få det bedste ud af sit liv - og arbejdsliv. Typiske temaer er: 

  • Arbejdsglæde og trivsel
  • Stress
  • Balance mellem arbejdsliv og familieliv
  • Planlægning af arbejdsopgaver
  • Valg og fravalg
  • Nye ressourcer og vinkler
  • Samarbejde
     

Hvordan foregår coachingen?

Coaching Academics tilbyder personlig coaching i sessioner af 60 minutters varighed. Med udgangspunkt i spørgsmål har coachingen til formål at tilvejebringe de ønsker og mål den enkelte måtte have for sit arbejdsliv – og livet generelt.  Coachingen tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og vil hele tiden have den enkeltes personlige ønske om udvikling i centrum. Det handler om at finde ind til kernen af, hvordan livet skal være, hvad der skal til, når mere af det samme ikke er godt nok, og hvad der står til hinder for, at livet er, som det skal være. 
 

Last Updated ( Monday, 19 January 2009 15:34 )
 
Coaching Academics - Chr. IX's Gade 6,3. - DK 1111 København K - +45 30 27 61 69 - Email